Sammen taler vi om dine ønsker til et smykke, som matcher din personlighed. Måske er der andre smykker, det skal passe sammen med. Hvad med smykkets funktionalitet? Skal det være et hverdagssmykke, eller drømmer du om et finere smykke, der skal bruges til fest. Måske skal det kunne begge dele. I fællesskab finder vi frem til et smykkedesign, som du kan glædes over igen og igen.
Heldigvis er det i dag sådan, at hverdagssmykker også kan være funklende og imponerende . Har du arvet sten eller smykker, finder vi ud af, hvordan de kan indgå i dit nye smykke. Søger du en diamant eller ædelsten, hjælper jeg dig med at finde den helt rigtige. Vi finder sammen ud af, hvordan diamanterne skal indbygges i smykket, så de fremhæver dine personlige præferencer til design og funktionalitet, og vi tager højde for, hvordan de bedste egenskaber kommer tydeligst frem i stenene, så skønheden og brillansen står tydeligst frem.